SINGVOGEL

Hektisk og dunkel tråd fra skyggelandet

Bandet minder om, at den danske rockscene ingenlunde behøver at være en kedelig størrelse, der tit og ofte læner sig op ad lidt for åbenlyse udenlandske tendenser.

Der er stadig hilsner til Tom Waits og Einstürzende Neubauten i Singvogels univers, men originaliteten bør alligevel være til at høre for enhver, der interesser sig bare lidt for rytmisk musik.

Thomas Nygaard, Århus Stiftstidende – anmeldelse af Disneyexorcist

Tråd af den punkede og psychede slags. Rock'n'roll, kværnende riffs og raslende rytmer, provinsvoodoostil. Og hvad gruppen selv kalder okkulte sernader; dunkle popsange med inspiration fra både den danske sangskat og sentimental amerikansk cowboypop. Danske texter som besynger forstædernes mystik, sindets afkroge, hele den skuffe.

”Singvogel rocker som død og kridte og tér sig i det hele taget lige som det passer dem, men der er styr på sagerne og mening med galskaben”

Klaus Lynggaard, Information.

De seneste års ture har bragt Singvogel fra skumle klubber i Berlin, scener i Paris’ over- og undergrundsmiljø, fine omgivelser på Kunstmuseum til jobbet som kabaretorkester, filmorkester og selvfølgelig til de almindelige danske spillesteder, som beskrevet f.eks. sådan:

”…førte Hansns vrængende stemme de tilstedeværende ind i et mærkeligt skyggeland et sted mellem forstæderne og den grummeste B-films-horror.” ”Blæsersektionen var som sædvanlig velspillet, swingede, prustede, skæv og cabaret-agtig, mens Jørgen Holms stramme trommespil holdt hele punk'n'roll-gryden i kog.”

Niklas Steffensen H., Geiger, koncertanmeldelse