NIGHT FEVER

NIGHT FEVER

Night Fever! Kender man bandet, har man oplevet dem live og har man allerede forelsket sig i dem, så behøves der ikke rigtig siges mere. Så ved man det!

 

For jer der ikke ved det – lær det! Okay, det er måske lige lovlig meget høj-i-hatten attitude, men har man den mindste interesse for hardcore, lavet som dengang mor var dreng, så kan jeg ikke se nogen grund til at man ikke skovler sin flossede røv op fra sofaen, og skøjter ned til nærmeste kulkælder, hvor disse punks giver koncert næste gang. Jeg kan næsten garantere dig for, at du så ikke forlader stedet med dit sveddryppende og forpustede korpus i behold.

 

For det første spiller bandet som om livet var på spil. For får de genrens kerne til at virke både oldschool, original, simpel og uhyre melodisk på samme tid. Og så har de vokalist Salomon, der på en og samme tid er karismatisk, tilbagelænet, cool, talentfuld uden at miste den snottede punk-attitude fra dengang det hele var 100% hanekam, nitter og ”fuck systemet”.

 

Night Fever er nogle k-town knøse der vil det her pis. Det er der ingen tvivl om. De leverede varen, selvom vokalen dog kun kunne høres fra monitorne (lagde ikke selv mærke til det, men blev gjort opmærksom på det efterfølgende). Og af den grund fra det nok, ligesom med Hexis, en fest for de forreste. Desværre. Til gengæld leverede de nok en af de gladeste og mest positive moshpits jeg nogensinde har set. Smil og glade dage over hele linjen. Skønt!

 

Night Fever er no bullshit. Det er hardcore med punk attitude og rock n’ rollet islæt. Så fuck the rest.