THE HAUNTED BROTHERS

 

 

 

THE HAUNTED BROTHERS

Trioen spiller akustisk country & folk i retning af og med inspiration fra klassiske C&W navne som Hank Williams og The Louvin Brothers, bluegrass navne som The Stanley Brothers og Bill Monroe, samt selvfølgelig Bob Dylan, Johnny Cash og Neil Young. Hertil kommer diverse nyere alternative countrynavne og en god portion ældgammel folkemusik fra bjergene.

 

De fire sange på den nye EP blev indspillet på en eftermiddag - helt autentisk, lavpraktisk og som i de go'e gamle dage: To-tre takes, lidt overdubs og kor til sidst.

Den nye EP vil være tilgængelig på orange 10” vinyl og som download fra Bandcamp. Senere også platforme som Spotify og iTunes etc.

 

EP’en følger op på debutpladen, 1st Album, der udkom september 2008. Et album, der består af klassikerne ”A Satisfied Mind” og ”Satan´s Jeweled Crown” samt af 10 sange skrevet af Rasmus Hegnet og THE HAUNTED BROTHERS.

På albummet medvirker bl.a. Caleb Klauder og Sammy Lind fra mægtige Foghorn Stringband fra Portland, Oregon.

 

THE HAUNTED BROTHERS har tidligere spillet på bl.a. Tisvildeleje Folk Festival, Byggeriets Hus og Café Bartof på Frederiksberg, Loppen på Christiania, Musikcafeen, Råhuset, Studenterhuset og Bloomsday Bar i København, Klubb Bakersfield i Malmø, Kulturhuset på Islands Brygge, Kulturnatten i Rundetårn, Gutter City Festival og Western Camp på Lolland.

 

THE HAUNTED BROTHERS: Rasmus Hegnet – guitar & vokal | Benjamin Hammerum – resonator guitar & vokal

Niels Asger Svensson – bas & vokal