MUDHONEY (US) - Scandinavia


MUDHONEY

MUDHONEY blev dannet i 1988 umiddelbart efter opløsningen af de to guitarister Mark Arm og Steve Turners foregående band Green River. Punk-metal formlen herfra blev tilført et ordentligt skud Stooges og 60’er garage rock swagger med en kæmpe forkærlighed for gamle fuzzboxes.


Den lyd der snart blev kendt som grunge var født, og Mudhoney står stadig som den bedste repræsentant for hvad det begreb egentlig dækker over. Debut-udgivelserne - ”Touch Me I’m Sick” singlen og ”Superfuzz Big Muff” EP’en - er udødelige, men bandet har holdt utrolig høj standard lige siden. Dette gør sig ikke mindst gældende live, hvor du stort set ikke kan finde et bedre rockshow.


Kernen i bandet har siden starten bestået af Arm, Turner og trommeslager Dan Peters – bassisten Guy Madison har ”kun” været med siden 2001. I 2018 fejrede Mudhoney sit 30 års jubilæum ved at udsende både livealbummet ”LiE (Live in Europe)” og studiealbummet ”Digital Garbage”.


mudhoneysite.com

Booking/kontakt:

gearbox AGENCY

e-mail: gearbox(at) gearbox.dk

tlf: +45 33 11 89 99