DE FORBANDEDE

DE FORBANDEDE

De Forbandede spiller 70'er garage/psychedelic/stoner rock leveret efter en rå og simpel formel, som både appellerer til din bror og dødsmetalmor. Lyrikken er dansk og handler om det vi ser og føler, og for det meste ikke siger. De intense trommer suppleres af guitarsoloer, tung bas og orgel - alt sammen i et analogt ekkotrip, som får omkvædene brændt grundigt fast. Det odenseanske band, som blev dannet i 2015, har udgivet tre EP'er og arbejder nu på fuldlængde album. Bandet er blevet vel modtaget og det trak dem bl.a. med i DR's KarriereKanonen 2016. Det er højt, det er råt. - og DU er forbandet!

 

Når klassisk psych møder dommedag er vi alle fortabte og forsvinder ud i kosmos i en malstrøm af drømme og lys, for evigt lykkelige, for evigt forbandede.