SINGVOGEL
Efter syv album – fire i eget navn og tre sammen med digteren Peter Laugesen – er SINGVOGEL umulige at sætte i bås. Alternativ rock, krankenroll, minimalrock, okkulte serenader, provinsvoodoostil – you name it!
Singvogel leverer dunkle popsange med inspiration fra både den danske sangskat og sentimental amerikansk cowboypop. Danske texter som besynger forstædernes mystik, sindets afkroge, hele den skuffe. Alt dét og mere til har Singvogel repræsenteret siden 2001 – senest på ”Uh Ulvehånd” fra 2018.
Singvogel har spillet på skumle klubber i Berlin, scener i Paris, på kunstmuseum, ganske almindelige danske spillesteder og de har været filmorkester og kabaretorkester.