BLACK MAGIC SIX
BLACK MAGIC SIX er det hårdest arbejdende band i Finlands undergrund. Siden 2006 har de udgivet fem album og spillet hundredevis af koncerter.
Duoen bestående af Taskinen på guitar og vokal og Motherfuckin’ Japa på trommer er ustoppelig, primal rocknroll energi. Trods duo-formatet laver Black Magic Six nok støj for mindst det dobbelte antal mennesker, og kan både beskrives som Howling Wolf møder Venom eller bare satanisk trash-blues.
Ifølge Black Magic Six selv kanaliserer de Satans masterplan, Stalins orgler og hylet fra en varulv – alt sammen nådesløst på én gang. Et show med BM6 tager dig MINDST halvvejs til helvede!